-Ik er et internationalt suffiks, der betegner fag, videnskab eller kunst, dannet af adjektiver på græsk -ikos og latin -icus, femininum -ike, -ica, fx græsk grammatike techne og latin ars grammatica om kunsten at skrive og forstå det skrevne, af græsk grammata 'bogstaver, litteratur'.

-ik anvendes også ved lån fra pluralisformer, fx fysik, af græsk physika 'de ting, der har med naturen at gøre', jf. engelsk physics.

Suffikset anvendes også til nydannelser, fx informatik 'databehandlingslære' og kybernetik 'videnskab om styringsprocesser', samt i videre betydning om virksomhed e.l., fx mekanik 'læren om maskiner, teknisk virkemåde, maskineri'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig