-at

-At, latinsk og internationalt suffiks af forskellig, men beslægtet oprindelse og brug. Med -at dannes adjektiver og substantiver således:

1) Af latinske verber, hvis stamme ender på -a, dannes perf. part. på -atus, fem. -ata, neutr. -atum. Disse bruges som adjektiver, fx akkurat 'nøje tilset', separat 'adskilt', og substantiver, fx et reservat og et postulat 'noget (som antagelse) krævet'.

2) -atus danner også adjektiver af substantiver med betydningen 'forsynet med' og heraf igen substantiver, fx navne på visse dyregrupper som underrækken Vertebrata, neutr. plur. efter Animalia 'dyr', som er underforstået. På dansk bliver disse ord fælleskøn: en vertebrat, plur. vertebrater, af lat. vertebra 'led', specielt om ryghvirvlerne, 'hvirveldyr'. I kemien bruges sådanne adjektiver som substantiver eller som sidste del heraf, fx nitrat(er) og kaliumnitrat. Med -at betegnes efter særlige regler en del af en kemisk forbindelse, normalt den elektrisk negative, som "er forsynet med" et givet stof. Nitrat er altså noget, som er forsynet med 'kvælstof', nitrogen, der som første led reduceres til nitr(o)-. Dette -at kan dog også opfattes som stammen i det latinske suffiks -as, gen. -atis 'hørende til', fx bevaret i farmaceutisk latin.

3) Substantiver dannes af betegnelsen for en, der udfører et hverv, og -at, af lat. -atus, mask., med stamform på -u, fx et konsulat 'embede som konsul' eller 'stedet, hvor konsulen arbejder', et matriarkat 'den ordning, at der er en kvindelig leder'.