İskenderun, tidl. Alexandretta, havneby i det sydlige Tyrkiet; 184.800 indb. (2012). Byen (eller måske en nærliggende by) blev grdl. 333 f.Kr. af Alexander den Store. Gennem historien har havnen været en af de vigtigste i det østlige Middelhav; nu er byen militærbase, industriby og terminal for olierørledningen fra Tyrkiets oliefelter ved Batman.