Østjyske Israndslinje er et særligt landskabstræk i Østjylland. Det består af en mosaik af terrænformer, som er opstået i randområdet af en gletsjer, der har gjort ophold her gennem længere tid. Israndslinjen markerer ydergrænsen for det nordlige afsnit af en stor tungeformet isstrøm, der flød ud af Det Skandinaviske Isskjold mod Danmark for ca. 19.000 år siden, og som nåede Østjylland og Slesvig-Holsten gennem Østersølavningen.

Faktaboks

Etymologi

Har navn efter kystlandet i Østjylland mellem Djursland og Vejle Fjord.

Også kendt som

Harders Israndslinje efter geologen Poul Harder, som kortlagde israndslinjens udbredelse.

I området mellem Horsens og Djursland ligger den del af Østjyske Israndslinje, som oprindelig blev kortlagt af geologen Poul Harder (1878-1931) i begyndelsen af 1900-tallet. Senere har den tidligere isrands position kunnet forlænges sydover til landegrænsen og videre ned i Slesvig-Holsten.

Landskaber

Østjysk isrand løsning
Landskabskort fra den Østjyske Israndslinjes forløb omkring Løsning Hedeslette vest for Horsens. Israndsbakker af morænegrus markerer Israndslinjen. Smeltevandet fra gletsjeren er ført gennem erosionsrender til isranden og videre ud i smeltevandsfloder med forbindelse til Gudenådalen. Bølget bundmoræne med mindre bakkeformer opstået ved sprækkeudfyldning ligger lige bag israndsbakkerne, mens isolerede småbakker og søfyldte lavninger er dannet under nedsmeltning af dødis, ved aflejring i isdæmmede søer eller indsynkning af bundmorænens jordlag over begravede dødisklumper.
Østjysk isrand løsning
Af .
Licens: Brukerspesifisert

Østjyske Israndslinje danner et bælte af landskaber, som er opstået i en gletsjers randområde. Israndslinjen viser sig ofte som et strøg af randmoræner, der enten kan bestå af langstrakte bakker af morænegrus eller af større bakkeknuder, hvis indre består af aflejringer, som er skubbet og foldet sammen langs gletsjerranden. Sidstnævnte er fx tilfældet med Mols Bjerge.

I randmorænernes forland findes ofte rester af isdæmmede søer, der er opstået i dale, hvor åers og floders naturlige udløb til lavlandet øst for Jylland blev spærret af gletsjerisen. Smeltevandet fra gletsjeren er søgt bort fra isranden gennem dale og lavninger, der fra randområdet løb sammen i en stor smeltevandsflod, som fandt vej til Kattegat gennem Gudenådalen.

Mens gletsjerne smeltede bort, kom strømlinet bundmoræne til syne bag den tidligere isrand side om side med store arealer, som blev opfyldt af dødislandskaber, der var dannet, mens den tilbageværende is smeltede ned.

Geologi

Landskabernes form og deres indre opbygning har ofte en fælles oprindelse og kan afspejle hele eller dele af den glaciale landskabsserie. Omkring Løsning Hedeslette består randmorænerne af morænegrus, der blev afsat som usorterede stenede og grusede dynger og langstrakte rygge ved dumpning og under nedglidning af isens indefrosne materiale langs den stejle isrand. De største partikler blev liggende, mens sand og mudder blev skyllet bort fra isranden med smeltevandet, hvor det blev aflejret under mere rolige forhold i isdæmmede søer. Smeltevandsdalen, der munder ud i Gudenåen, er opbygget af lag på lag af grus og sten tættest på isranden. Jo længere bort man kommer fra randen, desto mere aftager kornstørrelsen, og blot et par kilometer nedstrøms består smeltevandsafsætningerne grus og sand, mens mudder blev aflejret i en sø, der lå, hvor Uldum Kær ligger i dag.

På indersiden af israndsbakkerne findes bølget bundmoræne. Ud mod den tidligere isrand er der et bælte med render og kanaler, som blev udgravet af smeltevand, der søgte ud mod randen. I samme bælte ligger også mindre rygge af grus og sand, der blev skyllet og dumpet ned i større sprækker, der lå parallelt med isranden og lidt efter lidt åbnedes i den efterhånden inaktive is. På morænefladen findes også isolerede småbakker, som er rester af bundlagene i små isdæmmede søer, der opstod oven på gletsjeren, da den var blevet til dødis. Under den endelige nedsmeltning opstod en del huller og lavninger i landskabet ved smeltning af de sidste rester af jorddækket dødis.

Grænsen mellem de sandede midtjyske jorder med stenindhold af svensk eller norsk oprindelse og den fede, lerede østjyske muld med sten af baltisk herkomst markerer israndsbæltet, også der hvor der ikke ses nogen landskabsmæssige holdepunkter.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Naturen i Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig