Østershat, Pleurotus ostreatus, gråblå, op til 20 cm bred hatsvamp med nedløbende lameller; stokken sidder i hatranden, hvilket giver hatten form som en muslingeskal. De velsmagende frugtlegemer vokser oftest i tætte klynger på døde eller svækkede løvtræer og er fremme fra oktober til december, undertiden helt til april. Østershat kan dyrkes på podede stammer.