økonomiske modeller

Pilediagrammet viser de vigtigste økonomiske sammenhænge i den makroøkonometriske model SMEC.
Centrale sammenhænge i SMEC

Økonomiske modeller fremstiller på forenklet vis en eller flere økonomiske sammenhænge. Modellerne kan i princippet være formuleret verbalt, men vil som regel bestå af et sæt af matematiske ligninger. Den matematiske præcision sikrer at logikken er korrekt og ikke bygger på et fejlræsonnement.

En økonomisk model er opbygget fra et sæt af forudsætninger, hvis konsekvenser findes gennem logisk deduktion og dermed matematisk bearbejdning af de anvendte forudsætninger. Ved at ændre en eller flere forudsætninger kan man belyse hvilken betydning de enkelte antagelser har for konklusionerne om de økonomiske sammenhænge og dermed få bedre indsigt i hvor alment og robust et givet resultat er.

Teoretiske modeller

Modeller kan være såvel teoretiske som numeriske (kvantitative). Teoretiske modeller bruges indenfor undervisning og forskning til at få en bedre principiel forståelse af en række problemstillinger. Modellerne kan analysere problemstillinger fra alle grene af den økonomiske videnskab, såvel mikroøkonomiske som makroøkonomiske. Et mikroøkonomisk eksempel er den walrasianske generelle ligevægtsmodel, der beskriver hvordan prismekanismen påvirker allokeringen af resurserne i et samfund. Indenfor makroøkonomien er en kendt model den såkaldte IS-LM-model, der forklarer hvordan produktion og beskæftigelse på det korte sigt bestemmes af den samlede efterspørgsel efter forbrugs- og investeringsvarer. Et andet eksempel er mere langsigtede vækstmodeller, der illustrerer hvordan produktionen i det lange løb fastlægges af størrelsen af kapitalapparatet, arbejdsudbuddet og de teknologiske fremskridt.

Anvendte makroøkonomiske modeller

Hvis en økonomisk model skal fortælle noget om konkrete forhold, er det nødvendigt at forudsætningerne eller konklusionerne fra det teoretiske udgangspunkt suppleres med talmæssige oplysninger om de realistiske størrelsesforhold. Dermed kan modellen ud fra det empiriske grundlag forkastes eller accepteres til fortsat anvendelse. Det sker ved metoder hentet fra økonometrien. Til praktisk brug, f.eks. i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er der desuden behov for at kvantificere sammenhængene i de anvendte modeller. Til det brug er der udviklet en række anvendte computerbaserede især makroøkonomiske modeller. De bruges af bl.a. forskere, centralbanker, embedsmænd og internationale organisationer til at analysere situationen og belyse de formodede konsekvenser af ændringer i den økonomiske politik.

Makroøkonometriske modeller

Den første type kvantificerede modeller der for alvor er blevet brugt på denne måde, er de såkaldte makroøkonometriske modeller, der især bruges til at beskrive den kortsigtede udvikling i efterspørgsel og dermed produktion samt konsekvenserne heraf for forhold som beskæftigelse, inflation, betalingsbalance, offentlige finanser mv. Modellerne bruges ofte også som ramme for konjunkturprognoser. De første makroøkonometriske modeller blev opstillet i 1930'erne, men det var først efter 2. Verdenskrig og på grundlag af den nye nationalregnskabsstatistik, at udviklingen af de makroøkonometriske modeller blev en verdensomspændende aktivitet.

I Danmark er den ældste og bedst kendte makroøkonometriske model ADAM, der siden begyndelsen af 1970'erne er blevet udviklet og vedligeholdt af Danmarks Statistik og anvendt af bl.a. centraladministrationen. Sekretariatet for De Økonomiske Råd har tilsvarende udviklet konjunkturmodellen SMEC og Danmarks Nationalbank modellen MONA, der begge tilhører samme modeltype.

Nyere modeludvikling

Senere er andre typer anvendte modeller kommet til, inspireret af den løbende udvikling indenfor den økonomiske videnskab og fremskridtene indenfor IT, der har muliggjort mere avancerede og krævende beregningsmetoder. Således er det karakteristisk at det i nyere modeller modsat de traditionelle makroøkonometriske antages at de økonomiske aktører har fremadskuende forventninger. En nyere hovedtype er de anvendte generelle ligevægtsmodeller, der har et mere strukturelt og langsigtet perspektiv. I Danmark er det bedst kendte eksempel DREAM-modellen, hvis første version blev tilgængelig i 1997. Den har særlig fokus på demografiske udviklingstræk og er især blevet brugt til langsigtede fremskrivninger af Danmarks økonomi i det 21. århundrede og til analyser af Danmarks finanspolitiske holdbarhed.

Internationalt er såkaldte DSGE-modeller (fra engelsk Dynamic Stochastic General Equilibrium Models) blevet en fremherskende modeltype til mere kortsigtede analyser, ikke mindst i verdens centralbanker. Det er typisk såkaldte nykeynesianske makromodeller der kombinerer rationelle forventninger med friktioner på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder. I Danmark har Nationalbanken i 2013 udviklet en dansk DSGE-model.

I 2017 iværksatte man på initiativ fra Finansministeriet udarbejdelsen af en helt ny model for Danmark med navnet MAKRO. Det er hensigten at den nye model, der planlægges at blive taget i brug i 2020-21, fremover skal anvendes som ramme for centraladministrationens konjunkturprognoser og til fremskrivninger af dansk økonomi på mellem- og lang sigt samt konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. MAKRO er i sine grundtræk beslægtet med DREAM-modellen, men anvender en anden empirisk tilgang end både DREAM og ADAM.

Litteratur

Kærgård, N. (2020). Finansministeriet og makroøkonomiske regnemodeller: Et historisk rids, Samfundsøkonomen nr. 2, 2020, s. 31-40.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig