États généraux, den franske rigsforsamling, der indkaldtes fra 1300-t. og frem. Forsamlingen rummede repræsentanter for de tre stænder; modsat notabelforsamlingen (se Assemblée des notables) blev repræsentanterne snart valgt af stænderne og ikke af kongen. Han indkaldte i krisesituationer generalstænderne, hvis betydning blev størst under Hundredårskrigen og under de franske religionskrige. Generalstænderne skulle give råd og økonomisk hjælp, og på møderne overrakte de klagebreve (cahiers de doléances).

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen états généraux er fransk for 'generalstænder, rigsstænder'.

I 1576-77 forsøgte generalstænderne forgæves at få konkretiseret deres kompetence. Generelt voksede kongens uafhængighed af dem, da ekstraordinære skatter i praksis blev ordinære. I 1614-15 svækkedes forsamlingen af indre modsætninger; den blev først indkaldt igen i 1789. På dette sidste møde erklærede tredjestand sig for Nationalforsamling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig