Ægte ridderhat (Tricholoma equestre).

.

Ægte ridderhat, Tricholoma equestre, art af ridderhat. Hatten er 4-10 cm bred, først hvælvet, siden udbredt. Den er klæbrig, ofte med tilklæbede sandpartikler. Farven er livligt gul, siden gulbrunt anløben, men kun på lyseksponerede steder. Den har undertiden tiltrykte, gulbrune småskæl. Lamellerne er udrandede, middelbrede, ret tætte og ligeledes livligt gule. Stokken er 4-8 cm x 1-2,5 cm, cylindrisk eller udvidet nedefter, fint længdefibret og lys gul til livligt gul. Kødet er lysegult. Ægte ridderhat har en melagtig lugt og mistænkes for at være giftig. Den er ret almindelig i sandede fyrreskove.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig