Æggeøl er en gammel dansk suppe-ret, lavet på meljævnet øl med sukker og lieret med æggeblomme. En jævning blev pisket af 75 g mel og ½ liter vand, der blev blandet i opvarmet øl (2 flasker, 66 cl). Suppen blev kogt i kort tid, lieret med to æggeblommer, smagt til med citronsaft, 50 g sukker og pisket op, så den skummede, når den blev serveret med varme brødterninger.
Faktaboks
- Etymologi
-
Opskriften er fra http://kokkepigen.natmus.dk/
Ovenstående opskrift er udgivet af Kokkepigen, cand.pæd. Inge-Mette Petersen på Nationalmuseets hjemmeside. Den går nok tilbage til 1800-tallet, men opskriften er dog ikke omtalt i Madam Mangors kogebog. Retten minder lidt om æggesøbe, der blev spist på hvide tirsdag i forbindelse med fastelavn.
Andre lignende opskrifter fra Kokkepigen er sagoøl og ølkoldskål.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.