Ålepadder
En tretået ålepadde (Amphiuma tridactylum) bevæger sig op til vandoverfladen efter en mundfuld luft. Ålepadder ånder både ved lunger og gæller. Gællespalten ses lige foran det lille forben.
Ålepadder
Af /Ritzau Scanpix.

Ålepadder er en familie af store til meget store vandlevende, åleagtige halepadder. Der kendes kun en slægt (Amphiuma) med tre arter.

Faktaboks

Også kendt som

Amphiumidae

De to største arter, totået ålepadde (A. means) og tretrået ålepadde (A. tridactylum), kan begge blive over 1 m lange, mens entået ålepadde (A. pholeter) kun når en længde på 20-33 cm. Kroppen en langstrakt og åleagtig med et spidst, fladt hoved og små øjne. Lemmerne er meget små med enten en, to eller tre tæer. Ålepadder har både lunger og gæller. Lungerne er rudimentære, men funktionelle. Gællerne er indvendige; bagerst på hver side af hovedet har de en gællespalte.

Ålepadderne er udbredt i det sydøstlige USA, hvor de lever i sumpe, vandhuller, kanaler og langsomtstrømmende vandløb. De er nataktive, og føden består af orme, snegle, krebsdyr, insekter og mindre hvirveldyr som fisk og padder.

Æggene lægges på land i vandkanten og vogtes af hunnen. Når æggene klækker, bevæger larverne sig ned til vandet, hvor de fuldender deres udvikling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig