Þórbergur Þórdarson, 1889-1974, islandsk forfatter, debuterede i 1914 med parodier på samtidens svulstige lyrik. Hans kendteste værk er Bréf til Láru (1924, Brev til Laura), en kaotisk blanding af fortællinger, essays og fantasier, som meget ligner de franske surrealisters prosaværker fra 1920'erne. Det fik stor succes, men i de følgende år skrev han mest essays og esperantobøger. Et nyt gennembrud kom med selvbiografiske fortællinger om hans ungdom, Íslenskur aðall (1938, da. Undervejs til min elskede, 1955) og Ofvitinn (1940-41, Den overbegavede). Derefter skrev han mest biografier, kendtest er Ævisaga Árna prófasts Þórarinssonar (1945-50, Provst Arnes levned), men de sidste værker blev barndomserindringer, Í Suðursveit (1975).