Øystein Møyla, død 1177, norsk oprørskonge; uægte søn af Øystein 2. Haraldsson. I 1174 gjorde han krav på den norske trone og blev anfører for birkebeinerne i oprøret mod Erling Skakke og Magnus 5. Erlingsson. Han blev taget til konge på Øreting i 1176, men faldt året efter i Slaget ved Re.