Kristendommen skal have nået Østrig i 300-tallet. I 798 blev Salzburg ærkebispesæde. Udviklingen i middelalderen forløb som i Tyskland. Wien blev bispesæde i 1469 og ærkebispesæde i 1723. Reformationen var sejrrig, men blev gradvist nedkæmpet i løbet af 1500- og 1600-tallet. En romerskkatolsk statskirke indførtes i 1700-tallet, præget af oplysningstidens idéer (se josefinisme), men afskaffedes igen i 1848. Den romerskkatolske kirke er fortsat dominerende; i 1998 var ca. 84% kristne (78% katolske, 5% evangeliske, 0,9% ortodokse), 2% muslimer og 0,1% jøder, dvs. ca. 8000.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.