Østrig - kunsthåndværk og design

Østrig - kunsthåndværk og design, I Østrig har kunsthåndværk ligesom billedkunst og arkitektur udviklet sig i samspil med især tysk, slavisk og italiensk kunst. I 1500- og 1600-tallet var Salzburg og dens omegn et center for kunsthåndværk med en blomstringstid for intarsia-dekorationer på møbler og i interiører og for rigt ornamenteret kirkesølv, våben og rustninger.

I 1700-tallet blev Wien kunstnerisk dominerende, og stukarbejder og panelværker udførtes til bl.a. slottene Schönbrunn og Oberes Belvedere, ligesom silkevævning, silke- og guldbroderi blev specialiteter for byen. I 1717 grundlagdes en porcelænsfabrikation (se wienerporcelæn).

Størst betydning fik østrigsk design dog i perioden omkring år 1900 med et moderne gennembrud for formmæssig enkelhed og nye materialer, der har haft betydning for international designudvikling til i dag. Fornyelsen indvarsledes allerede omkring 1850 med Josef Danhausers (d. 1830) biedermeiermøbler, August Kitschildts metalmøbler og Michael Thonets møbler i lamineret, formpresset træ.

Den nye stil formedes af Sezessionens ledende skikkelser som Otto Wagner, Josef Hoffmann, Koloman Moser og Carl Otto Czeschka (1878-1960), der både formgav og fabrikerede møbler, grafik, metalarbejder, keramik og tekstiler i Wiener Werkstätte 1903-32; glas blev produceret hos J. & L. Lobmeyr (grdl. 1823) og Johann Loetz (grdl. 1836). En særstilling indtog Adolf Loos, hvis rene design foregreb funktionalismen.

Efter 2. Verdenskrig har Østrig igen gjort sig internationalt gældende med design af bl.a. Hans Hollein, Hermann Czech (f. 1936), Friedensreich Hundertwasser, Robert M. Stieg og italieneren Matteo Thun (f. 1952).

Læs mere om Østrig.