Østpreussen

Østpreussen, historisk landskab ved Østersøen i det nuværende Rusland og Polen. Arkæologiske fund viser en blomstrende kultur i romersk jernalder og folkevandringstiden, antagelig baseret på områdets rigdom på rav. Befolkningen var forfædre til den baltiske folkestamme preusserne, som i 1200-t. blev undertvunget og kristnet af Den Tyske Orden og for størstepartens vedkommende fortysket.

I 1466 anerkendte Den Tyske Orden Polens overhøjhed i Preussen, som i 1525 blev omdannet til et arvehertugdømme. Preussen forenedes i 1618 i en personalunion med kurfyrstendømmet Brandenburg, som ophøjedes til kongedømme i 1701 og tog navnet Preussen.

Det tidligere hertugdømme fik navnet Østpreussen ved Polens første deling 1772, da området omkring floden Wisłas munding kom til at hedde Vestpreussen. Østpreussen adskiltes fra Preussen efter 1. Verdenskrig med oprettelsen af Den Polske Korridor i 1919; Memelområdet (se Klaipėda) tilfaldt Litauen, men blev genvundet af Tyskland i 1939. Efter 2. Verdenskrig blev Østpreussen ifølge Potsdamaftalen delt mellem Sovjetunionen, der fik den nordlige del, og Polen. Næsten hele den tyske befolkning flygtede eller blev fordrevet.

Se også Kaliningrad.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig