Ørsted Kirke (Roskilde)

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Ørsted er kirken opført i kridtsten.

I korets østlige gavl er der en indvendig alterniche, som man også kalder en apsis. Heri har der været et romansk vindue, som allerede i gotisk tid blev muret til sammen med nichen. Hver af skibets langmure har haft to små romanske vinduer, som er blændet. De nuværende vinduer mod syd angiveligt er fra tiden efter midten af 1800-tallet.

Skibet har oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er endnu i brug, dog i omdannet form, mens syddøren er muret til. Korets og skibets østlige gavle er glatte og uden dekorationer.

Våbenhuset i kridtsten er fra den senromanske tid. Det har ingen bevarede romanske vinduer, og døråbningen er antageligt muret om i nyere tid.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i 1400-tallet opførte man tårnet i munkesten med partier og bælter i kridtsten. Det fik til alle sider fladbuede glamhuller til klokkernes lyd samt taggavle udsmykket med gotiske højblændinger og kamtakker, som dog er muret om i ca. 1880.

Indvendigt er kirken hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. I Ørsted Kirke erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret ved korbuen står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre rundstav, dvs. et profileret bånd, og en større ved overgangen til foden.

På skibets nordvæg hænger der et bevaret korbuekrucifiks fra omkring år 1525. Som navnet antyder, hang det oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen har bevaret elementer fra 1582 i renæssancestil. Den er bygget op omkring to glatte halvsøjler med høje, dekorative bælter om bunden, som holder en gesims. På ydersiden af søjlerne er der såkaldte storvinger. Over gesimsen er der et topstykke med en lignende komposition. Maleriet i altertavlens midte er fra 1859. Det afbilder Kristus i Gethsemane have, og det er signeret ”A. Dorph 1859”.

Prædikestolen fra 1616 er udført i Brix Snedkers værksted i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. I den sidste scene ses djævelen, som med sin fork støder de døde ned i helvede. På hjørnerne er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne tro, kærlighed, retfærdighed og klogskab.

Kirkens bænke, præstestol og degnestol (de to sidstnævnte står på hver side af altertavlen) er alle fra årene 1640-1660 og i barok stil. De er antageligt udført i Caspar Lubbekes værksted i Roskilde. De er kendetegnet ved fag med arkader eller andre felter, pilastre, dvs. halvsøjler, og skæl-agtige dekorationer foruden rankeslyng.

Alterbordets forside dækkes af et panel fra 1936. Det har arkader og pilastre, som efterligner Caspar Lubbekes arbejder.

På nordvæggen i tårnrummet hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1754. Det er udformet som en rokoko-kartouche, og foroven afsluttes det af en pyramide-obelisk, der krones af en vase.

I korets gulv er der desuden to gravsten fra henholdsvis 1614 og 1619, og i skibets gulv ligger en tilsvarende fra 1796.