Faktaboks

Ørslev Kirke
Sogn
Ørslev Sogn
Provsti
Slagelse Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Slagelse Kommune

Ørslev Kirke.

.

Ørslev Kirke.

.

Ørslev Kirke ved Skælskør.

.

Ørslev Kirke, Skælslør.

.

Ørslev Kirke ved Skælskør, set fra vest

.

Er en sognekirke med romansk kor og skib samt gotiske tilføjelser. Med de middelalderlige ombygninger vidner kirken om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Ørslev Kirke ved Skælskør er især kendt for en kalkmalet frise af et dansende par, som er en del af en større kalkmaleriudsmykning fra omkring 1325. I kirkerummet er der desuden bevaret historisk inventar fra bl.a. middelalderen og renæssancen.

Ørslev Kirke ligger i Ørslev by, ca. 8 km. sydøst for Skælskør. Nær ved kirken ligger Sankt Hans Kilde, som frem til 1700-tallet var et velbesøgt valfartsmål. Dette har haft betydning for kirkebygningen, hvis størrelse og anseelighed man tilskriver kildegæsternes ofre.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af kor og skib. I den tidlige gotiske periode tilføjede man to kapeller på korets sider, mens man i sengotisk tid tilføjede et tårn i vest og en østforlængelse. Tilbygningerne har udmundet i, at kirken i dag fremstår som en korskirke.

Kirken står i dag helt hvidkalket, dog med tydelige konturer af byggematerialerne under kalken. Hele kirken har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Ørslev er kirken opført i kampesten, som er let tilhuggede og opsat i en, for Sjælland, usædvanlig regelmæssig skiftegang.

Der har oprindeligt været en dør mod syd og en dør mod nord i skibet. Af disse ses kun svage spor af syddøren, mens den tilmurede norddør udvendigt er en blænding, dvs. en murniche. I skibet kan man endnu udvendigt skimte to vinduer i hver langmur. Det må antages, at skibet oprindeligt har haft tre vinduer i hver langside.

Tilbygninger

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Ørslev Kirke udnyttede man de nye teknikker, og kirken var genstand for flere ændringer i første halvdel af 1300-tallet – en periode, som ellers ikke er kendt for stor aktivitet i landets landsbykirker.

Den første gotiske ændring er opførelsen af hvælvinger over både kor og skib. Dette henføres til omkring år 1300-1325. Samtidig med hvælvene fik kor og skib også nye udvendige gesimser af munkesten.

Kapellet på korets sydside er opført senest omkring 1350. Dateringen er baseret på de dér bevarede kalkmalerier (se beskrivelse nedenfor). Taget er afvalmet, og bygningen har altså ikke den ellers så gotisk-typiske gavl med kamtakker og blændingsdekorationer.

Kapellet på nordsiden er yngre end det sydlige kapel, men er dog nok opført i 1300-tallet.

Tårnet er opført af munkesten med en del kampesten i de nedre partier. Det er opført omkring år 1500 eller lidt tidligere, og man har bl.a. anvendt tegl fra den nedbrudte, oprindelige vestgavl på skibet. Tårnets gavle er udført i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekorationer.

Østforlængelsen, som svarer til det nuværende kor, er kirkens yngste tilbygning. Den er opført i første fjerdedel af 1500-tallet. Gavlen er udført i gotisk stil med en sen, sjællandsk type blændingsdekoration. Korforlængelsen dækkes indvendigt af samtidig hvælving.

Kirkens indre

Ørslev Kirkes indre er hvidkalket og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Disse kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med de lettere, opadstræbende hvælv.

Hele kirkerummet fremstår meget lyst, og stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i lyse farver med lyserøde detaljer.

Kalkmalerier i Ørslev Kirke

I Ørslev Kirke er der bevaret kalkmalerier i skibet og i det sydlige kapel. Malerierne stammer fra flere perioder og repræsenterer således både senromansk, tidlig gotisk og sengotisk tid. Malerierne er malet af ukendte værksteder men er meget bevaringsværdige, da de er af høj kunstnerisk værdi og er særdeles vigtige for forståelsen af maleriernes samtid. Motiverne er påvirkede af riddertidens høviske idealer, og kirken er desuden især kendt for dansefrisen i kapellet. I skibet findes den eneste gengivelse af Abraham med sjæle, som mod sædvane er stående og ikke siddende. Derudover er sammenstillingen med Michael Sjælevejer og de fortabte ikke set andre steder i dansk kalkmaleri.

På skibets vægge er der bevaret udsmykninger fra både senromansk, tidlig gotisk og sengotisk tid. Malerierne er nogle steder malet oven i hinanden og viser bl.a. Abraham, Michael Sjælevejers hånd, draperi samt scener fra Det Nye Testamente.

I skibets hvælv er der bevaret fragmenter af tidlig gotisk udsmykning i form af ranker og planteornamentik.

På sydkapellets vægge er der bevaret tidlig gotiske malerier, som forestiller scener fra Det Nye Testamente, dansefrisen, høviske scener samt flugten fra Egypten.

Inventar i Ørslev Kirke

I Ørslev Kirke er der bevaret inventar fra forskellige dele af kirkens historie, og kirkerummet vidner dermed om tidligere tiders tanker om kirkerummets indretning og brug.

Middelalderinventar

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Den er udført som en monolit, dvs. at den er udhugget af én sten.

Et korbuekrucifiks fra 1300-tallet er også bevaret i kirken. Det spinkle korstræ med den korsfæstede hænger i dag i skibets ene hjørne. Oprindeligt har det været opsat over korbuen.

Renæssanceinventar

Altertavlen er udført i renæssancestil og skænket til kirken i 1625. Altertavlen er arkitektonisk opbygget med et storfelt, som flankeres af to dekorerede søjler. På storfeltet er der fire indskriftfelter, hvoraf de to øverste er indsat i et rundbuet felt. På storfeltets sider er der opsat udskårne sidevinger med bl.a. engle og ørnehoveder. Over storfeltet er topstykket, som flankeres af mandlige hermer og øverst en trekantgavl, hvori den Opstandne Kristus er placeret. Også topstykket flankeres af udskåret ornamentik, hvor der bl.a. er bladornamentik og ørnehoveder.

Prædikestolen er samtidig med altertavlen, altså udført i renæssancestil og skænket i 1625. Det er sandsynligvis samme mester, som har lavet både prædikestol og altertavle. Prædikestolens kurv er, typisk for perioden, inddelt i flere fag, dvs. sidefelter, som inddeles af kvindelige og mandlige hjørnehermer. På hver sides felt er der rundbuede rammer, men den oprindelige dekoration er kun bevaret i et af felterne i form af et malet billede af en apostel eller evangelist. Flere dele af stolen er nyere tilføjelser, men den ottekantede lydhimmel er samtidig med prædikestolen.

Nygotisk inventar

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er udført i nygotisk stil med spidsbuede gavle.

Gravminder

I Ørslev Kirke er der bevaret adskillige gravminder, herunder gravsten fra 1700-tallet.

Et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1626 er ophængt på korets nordvæg. Epitafiet er arkitektonisk opbygget med et indskriftfelt, reliefskårne våbenskjolde og to store portrætfigurer af det ægtepar, som epitafiet er opsat for. Epitafiet er desuden udsmykket med barokke slyngelementer og englehoveder.

Kirkens nordkapel er endnu indrettet som et gravkapel, hvori der står adskillige kister og sarkofager. Gravkapellet adskilles fra resten af kirkerummet ved et dekoreret støbejernsgitter.

Læse mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig