Örebro

Bro over Svartåen ved Örebro slott i centrum af byen. Foto: Johannes Lundstrøm

.

Örebro slott ligger på en ø i Svartåen midt i Örebro.

.

Artikelstart

Örebro, by i Mellemsverige ved en vestlig gren af søen Hjälmaren; 117.543 indb. (2016). Byen har fra gammel tid haft rollen som en hovedby i midten af Sverige, bl.a. som bindeled mellem Bergslagen mod nord og bondelandet mod syd. I slutningen af 1800-t. blev Örebro en vigtig industriby med bl.a. tændstikfabrik; senere var den længe kendt som "Kex- och skostaden", men både kikse- og skofabrikationen er nedlagt. Nu er industrien alsidig med betydelig metal- og maskinindustri. Byen har universitet, teatre og museer. Gamle træhuse fra middelalderbyen er flyttet til kulturparken Wadköping, hvor der også er museum for forfatteren Hjalmar Bergman. Byens vandtårn, en 58 m høj paddehat fra 1950'erne, har været model for mange tilsvarende byggerier. Også opførelsen af boligkomplekset Baronbackarna (1952-55) vakte opmærksomhed som bydel med grønne områder og bilfrie miljøer.

I midten af 1200-t. omtales en tæt bebyggelse af handelsdrivende og et befæstet tårn på stedet, og et mønthus er nævnt 1285. Byen fik et karmeliterkloster i midten af 1400-t. og indgik i dronning Dorotheas morgengavelen, som hun forgæves forsøgte at nyde afkastet af. Flere vigtige politiske begivenheder har fundet sted i Örebro, bl.a. kirkemødet i 1529 under Reformationen og arvehyldningen af Gustav 1. Vasa i 1540. I 1634 blev Örebro residensby i Örebro län. Stærk befolkningsvækst i 1800-t. styrkede byens rolle meget i svensk økonomi.

Brunnsparken

Dette parkanlæg har sin oprindelse i en helsebringende kilde ved navn Adolfsbergs Brunn. I 1600-t. var kilden kendt for sin helbredende virkning, og i 1700-t. anlagdes en helsebrønd og kro på stedet. I 1962 fik parken, der rummer flere interessante skulpturer og bygninger, officielt navnet Brunnsparken. Blandt bygningerne kan nævnes Parkscenen, hvor mange kendte internationale entertainere har optrådt.

Örebro slott

Slottet anlagdes formentlig i begyndelsen af 1300-t. som en stenborg på en holm, hvor Svartåen løber ud i Hjälmaren, for at beherske en vigtig handelsvej. Borgen var en rektangulær ringmursborg med to hjørnetårne og et mindre porttårn. Senere i 1300-t. blev der tilføjet en treetagers salsbygning og derpå yderligere en vest- og nordfløj. Fra 1570'erne og frem til 1627 blev den ombygget til et firefløjet renæssanceslot med runde kanontårne ved hjørnerne. Slottet fik sit nuværende udseende ved en kraftig restaurering 1897-1900.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig