Öjebyn, by umiddelbart nord for Piteå i Norrbotten, Sverige. Byen er berømt for sine "kyrkstugor", som er en samling af gamle, røde træhuse, der i gamle dage blev anvendt til overnatning for oplandets bønder i forbindelse med de kirkelige højtider. I den forbindelse opstod der kirkemarkeder, som udnyttede, at mange folk var samlet i byen.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kendes fra 1481 som Øyaby. 1. led er øia(r), genitiv af fornsvensk ø 'ø'. Det menes derfor, at stedet udgjorde en ø på det tidspunkt, da bebyggelsen opstod.

I vore dage har man genoptaget markedstraditionen en gang om året. Öjebyn bliver også kaldt for Piteå gamla stad, fordi Öjebyn indtil en brand i 1666 var hovedbyen. Efter branden flyttede man byen længere ud mod kysten, det nuværende Piteå. Öjebyn levede af landbrug fiskeri og skovhugst. Piteälven var hovedvejen for transport af tømmer fra skovene inde i landet og ud til kysten, hvor de store fabrikker, som brugte tømmeret, lå. Tømmerflåtning var betydningsfuldt og holdt mange mænd i arbejde. Det var et farligt job, idet træstammerne ofte lagde sig på tværs og satte sig fast. Så sprang "flötarna" fra tømmerstok til tømmerstok for at løsne det fastsiddende træ. I dag foregår transporten på store lastbiler. I slutningen af 1960'erne opstod der forskellige industrier som led i den svenske regerings bestræbelser på at holde gang i udviklingen i Norrbotten. I udkanten af Öjebyn, ned mod Piteälven ligger Framnäs Musikhögskola, som er en af den svenske arbejderbevægelses højskoler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig