Ólafur Ragnar Grímsson

Faktaboks

Ólafur Ragnar Grímsson
Født
14. maj 1943

Artikelstart

Ólafur Ragnar Grímsson, f. 14.5.1943, islandsk politiker, præsident fra 1996. Grímsson har undervist i statskundskab ved Islands Universitet, hvor han blev professor i 1973. Hans politiske karriere indledtes i Fremskridtspartiet, Framsóknarflokkurin, 1971-73 og fortsatte i Unionen af liberale og Venstrefolk, Samtök frjálslyndra og vinstri manna, 1974-75, inden Grímsson skiftede parti til Folkealliancen, Alþýðubandalagið, hvor han var partiformand 1987-95. Grímsson sad i Altinget for Folkealliancen 1978-83 og 1991-96 og var finansminister 1988-91. I 2012 blev han genvalgt til sin femte præsidentperiode; han er ikke længere tilknyttet et politsk parti.

Grímsson er den første islandske præsident, der i sin embedsperiode har nægtet at stadfæste en lov fremlagt af Altinget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig