Émile Jacques Ruhlmann, 1879-1933, fransk møbel- og interiørarkitekt. Efter 1918 opbyggede Émile Jacques Ruhlmann et stort møbelværksted i Paris, hvor han producerede sine prægtige art déco-møbler i en opulent stil, ofte i eksotiske træsorter og dekoreret med bl.a. firbensskind, hajskind, elfenben og skildpaddeskjold.
Émile Jacques Ruhlmann indrettede tillige restauranter, offentlige bygninger, oceandampere og en biograf og skabte desuden teaterkulisser.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.