Émile Benveniste

Faktaboks

Émile Benveniste
født:
1902
død:
1976

Émile Benveniste, 1902-1976, fransk sprogvidenskabsmand, elev af Antoine Meillet. Specialist i indoeuropæiske, især iranske sprog.

Émile Benveniste har særlig haft indflydelse ved sine teoretiske arbejder om almen lingvistik med udgangspunkt i omhyggelige, strukturelle analyser af de ældre indoeuropæiske sprog. Han inddrager i sine arbejder ofte sprogets sociale rolle som kommunikationssystem.

Hovedværker: Origines de la formation des noms en indo-européen (1935) med en grundlæggende analyse af den indoeuropæiske rods struktur, Le vocabulaire des institutions indo-européennes (1969) og Problèmes de linguistique générale I-II (1966, 1974).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig