Édouard Lalo

Faktaboks

Édouard Lalo
født:
1823
død:
1892

Édouard Lalo, 1823-1892, fransk komponist. Modsat sin samtid var Édouard Lalo orienteret mod instrumentalmusik og var således sammen med César Franck og Camille Saint-Saëns med til at føre fransk musik i en ny retning.

Édouard Lalo skrev værdifuld kammermusik, men hans force var orkestermusikken, bl.a. en cellokoncert (1877), en symfoni (1886) og violinkoncerter, hvoraf Symphonie espagnole (1874) med spanske rytmer er hans populæreste værk.

I Frankrig er Édouard Lalo også kendt for sine sange med klaver, balletten Namouna (1882), men navnlig den højdramatiske opera over et bretonsk sagn Le Roi d'Ys (1875-88).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig