Faktaboks

Édouard Goerg
Født
1893
Død
1969

Édouard Goerg, 1893-1969, fransk maler og grafiker, født i Australien. I 1910 kom Édouard Goerg til Paris, hvor han blev elev af Paul Sérusier og Maurice Denis på Académie Ranson.

Goergs foretrukne motiv var menneskefiguren, især unge kvinder, som han med en ofte ironisk undertone skildrede i et næsten monokromt, ekspressionistisk inspireret maleri.

Som grafiker udførte Édouard Goerg en lang række raderinger og litografier, og han illustrerede bl.a. Charles Baudelaires digtsamling Les Fleurs du mal (1947).

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig