I Det Sydfynske Øhav mellem Langeland og Als ligger Ærø og de små øer Birkholm, Store Egholm, Dejrø og Halmø samt holmene Langholm, Nyland og Lille Egholm. De udgør sammen med andre mindre øer og holme en af landets mindste kommuner, Ærø Kommune, som opstod i 2006 ved en sammenlægning af Ærøskøbing og Marstal Kommuner. I de fire byer Marstal, Ærøskøbing, Søby og Ommel bor 63 % af kommunens befolkning på i alt knap 6.000 personer. Det er ad vandvejen, man ankommer til kommunen. Der er daglige færgeforbindelser fra Svendborg på Fyn til Ærøskøbing, fra Rudkøbing på Langeland til Marstal, og fra fynske Faaborg og Fynshav på Als kan man komme til Søby. De første spor efter mennesker på Ærø er ca. 13.000 år gamle, og datidens jægere kom ikke sejlende. Efter sidste istid var Det Sydfynske Øhav nemlig ikke et hav, men en sammenhængende landmasse. Der var to bakketoppe, hvor Ærø i dag findes. Det er først for ca. 2.000 år siden, at hele området blev oversvømmet af vand, og de to bakketoppe blev til to øer beliggende i havet. Langt senere – i midten af 1800-tallet – blev de to øer forbundet ved inddæmningen og afvandingen af Gråsten Nor, og det samlede Ærø var dannet. Inde på Ærø strækker sig et 10 km langt højdedrag med øens højeste punkt, Synneshøj. Mod sydvest ligger Voderup Klint med de særlige skredterrasser, som minder om trappetrin ned mod havet. Gennem en målrettet naturpleje er der sikret et rigt planteliv på dette sted. Insekterne trives også her, som fx en bestand af den sjældne bille stor guldløber. Der er få skove på øen, der i stedet domineres af ferske enge og strandenge i det åbne land.
Storstensgrave og gravhøje på Ærø vidner om, at øen har været beboet og dyrket i yngre stenalder. Dens centrale beliggenhed skabte allerede i jernalderen og vikingetiden velstand gennem søfart og handel. Truslen om angreb på øen sydfra ledte i begyndelsen af 1100-tallet til anlæggelsen af Søby Volde. Ærø var i århundreder præget af befolkningsvækst helt fra tidlig middelalder. Det var den omfattende søfart, der trak. Øen var en del af hertugdømmet Slesvig indtil 1867, hvor den blev en del af Kongeriget Danmark.
Ærøskøbing, øens kommunesæde, blev sandsynligvis købstad i 1200-tallet. Byen var central for handelen mellem oplandet og de omkringliggende øer, Lolland og den østlige del af Slesvig. I 1634 blev Ærø delt op i flere små hertugdømmer, og Ærøskøbing mistede derved en del af sin oprindelige centrale rolle for oplandet. Men byens flåde voksede stadig i 1700-tallet, og søfart var fortsat særdeles vigtig, indtil den stagnerede i anden halvdel af 1800-tallet. Ærøskøbing orienterede sig herefter mod traditionelle købstads erhverv som handel og håndværk, og den velstående by investerede i nybyggeri. Efter 1. Verdenskrig rettede byen sit fokus på turismens muligheder, man søgte at bevare bykernen, og Ærøskøbing blev fra midten af 1900-tallet et af de mest yndede rejsemål for turister i Danmark.
Marstal er kommunens største by og den vigtigste søfartsby. Som følge af førnævnte opdeling af øen fik marstallerne i 1634 mulighed for at drive skibsfart, og byen fik siden rettigheder i stil med en købstad, dog uden domstol og politi. Nu kunne væksten begynde. Udvidelse af havnen, etablering af navigationsskole og en massiv skibsfart til udlandet skabte grundlaget for Marstals voksende befolkningstal. Da det kulminerede i 1893, var der otte værfter, og 332 handelsskibe sejlede til og fra Marstal ud på alle verdenshavene. Sejlskibe skiftedes ud med coastere fra 1960’erne.
Søby i den nordlige del af kommunen var i midten af 1400-tallet en landsby med 43 fæstegårde. Der var oprindelig en lille naturhavn med fiskere, men i 1860’erne tog 14 initiativrige skippere fat og etablerede en egentlig havn. Byen var overfartssted for en færge til Mommark på Als, som stoppede efter tabet af Sønderjylland i 1864. Byens udvikling tog fart i 1920’erne og 1930’erne med udvidelse af havnen og grundlæggelsen af Søby Værft, som i de efterfølgende årtier skabte befolkningsvækst. Det fortsatte indtil 1970’erne, hvor befolkningstilbagegangen satte ind i byen.
Mens søfolk, søfartsuddannelser, værfter og anden maritim industri stadig spiller en rolle på Ærø, er befolkningstallet for øen som sådan faldende. Til gengæld har en tiltagende mængde turister, lystsejlere og brudepar kastet deres kærlighed på Ærø. Ærøskøbings blik for turismens muligheder har spredt sig til resten af øen. Tilrejsende såvel som ærøboere kan deltage i både jazz- og harmonikafestivaler, høre opera i Marstal eller nyde koncerter på herregården Søbygård eller i øens kirker. Påskelørdag kan man opleve en særlig tradition med æggekogning på stranden, og øens to statsanerkendte museer, Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum, står for formidlingen af kultur- og søfartshistorien. Til historien hører et barsk liv for både sømændene og deres familier. Forfatteren Carsten Jensen, opvokset i Marstal, skrev i 2006 romanen Vi, de druknede, der handler om disse skæbner. Nutidens Ærø er knap så barsk, og sundheden er sat i højsædet med et nyt sundhedshus fra 2013 i Ærøskøbing. Det ligger sammen med kommunens helt egen sygehusenhed under Odense Universitetshospital. Enheden, der er et ret unikt fænomen for en mindre kommune, har ca. 40 personer beskæftiget.
