Faktaboks

Areal
90,1 km²
Højeste punkt
67,1 m.o.h. (Synneshøj)
Kystlinje
120 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Langeland-Ærø (del af)
Antal sogne
6
Befolkningsudvikling
10.672 personer (1950), 8.739 personer (1980), 5.964 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
66 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
52,4 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
234.076 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

aeroekommune.dk

Kort over Ærø Kommune.

.

Ærø Kommune.

.
Små, kulørte badehuse lyser op langs Vesterstrand ved Ærøskøbing. De første badehuse dukkede op i begyndelsen af 1920’erne, og i dag står der 71 af de karakteristiske huse ved Ærøskøbing og 19 ved Marstal. Husene betragtes som bevaringsværdig kulturarv, og grundene, som de står på, er lejede for altid.
.
På den nordligste del af Marstal Havn ligger denne helt særlige røde træbygning. Den er fra 1917, og oprindelig blev her produceret redningsbåde. I dag huser bygningen foreningen Østerled Bådelaug af 1992, en gruppe af bådentusiaster, der ikke kun lægger energi i deres både, men også i bevaringen af bygningen.
.

I Det Sydfynske Øhav mellem Langeland og Als ligger Ærø og de små øer Birkholm, Store Egholm, Dejrø og Halmø samt holmene Langholm, Nyland og Lille Egholm. De udgør sammen med andre mindre øer og holme en af landets mindste kommuner, Ærø Kommune, som opstod i 2006 ved en sammenlægning af Ærøskøbing og Marstal Kommuner. I de fire byer Marstal, Ærøskøbing, Søby og Ommel bor 63 % af kommunens befolkning på i alt knap 6.000 personer. Det er ad vandvejen, man ankommer til kommunen. Der er daglige færgeforbindelser fra Svendborg på Fyn til Ærøskøbing, fra Rudkøbing på Langeland til Marstal, og fra fynske Faaborg og Fynshav på Als kan man komme til Søby. De første spor efter mennesker på Ærø er ca. 13.000 år gamle, og datidens jægere kom ikke sejlende. Efter sidste istid var Det Sydfynske Øhav nemlig ikke et hav, men en sammenhængende landmasse. Der var to bakketoppe, hvor Ærø i dag findes. Det er først for ca. 2.000 år siden, at hele området blev oversvømmet af vand, og de to bakketoppe blev til to øer beliggende i havet. Langt senere – i midten af 1800-tallet – blev de to øer forbundet ved inddæmningen og afvandingen af Gråsten Nor, og det samlede Ærø var dannet. Inde på Ærø strækker sig et 10 km langt højdedrag med øens højeste punkt, Synneshøj. Mod sydvest ligger Voderup Klint med de særlige skredterrasser, som minder om trappetrin ned mod havet. Gennem en målrettet naturpleje er der sikret et rigt planteliv på dette sted. Insekterne trives også her, som fx en bestand af den sjældne bille stor guldløber. Der er få skove på øen, der i stedet domineres af ferske enge og strandenge i det åbne land.

Storstensgrave og gravhøje på Ærø vidner om, at øen har været beboet og dyrket i yngre stenalder. Dens centrale beliggenhed skabte allerede i jernalderen og vikingetiden velstand gennem søfart og handel. Truslen om angreb på øen sydfra ledte i begyndelsen af 1100-tallet til anlæggelsen af Søby Volde. Ærø var i århundreder præget af befolkningsvækst helt fra tidlig middelalder. Det var den omfattende søfart, der trak. Øen var en del af hertugdømmet Slesvig indtil 1867, hvor den blev en del af Kongeriget Danmark.

Ærøskøbing, øens kommunesæde, blev sandsynligvis købstad i 1200-tallet. Byen var central for handelen mellem oplandet og de omkringliggende øer, Lolland og den østlige del af Slesvig. I 1634 blev Ærø delt op i flere små hertugdømmer, og Ærøskøbing mistede derved en del af sin oprindelige centrale rolle for oplandet. Men byens flåde voksede stadig i 1700-tallet, og søfart var fortsat særdeles vigtig, indtil den stagnerede i anden halvdel af 1800-tallet. Ærøskøbing orienterede sig herefter mod traditionelle købstads erhverv som handel og håndværk, og den velstående by investerede i nybyggeri. Efter 1. Verdenskrig rettede byen sit fokus på turismens muligheder, man søgte at bevare bykernen, og Ærøskøbing blev fra midten af 1900-tallet et af de mest yndede rejsemål for turister i Danmark.

Marstal er kommunens største by og den vigtigste søfartsby. Som følge af førnævnte opdeling af øen fik marstallerne i 1634 mulighed for at drive skibsfart, og byen fik siden rettigheder i stil med en købstad, dog uden domstol og politi. Nu kunne væksten begynde. Udvidelse af havnen, etablering af navigationsskole og en massiv skibsfart til udlandet skabte grundlaget for Marstals voksende befolkningstal. Da det kulminerede i 1893, var der otte værfter, og 332 handelsskibe sejlede til og fra Marstal ud på alle verdenshavene. Sejlskibe skiftedes ud med coastere fra 1960’erne.

Søby i den nordlige del af kommunen var i midten af 1400-tallet en landsby med 43 fæstegårde. Der var oprindelig en lille naturhavn med fiskere, men i 1860’erne tog 14 initiativrige skippere fat og etablerede en egentlig havn. Byen var overfartssted for en færge til Mommark på Als, som stoppede efter tabet af Sønderjylland i 1864. Byens udvikling tog fart i 1920’erne og 1930’erne med udvidelse af havnen og grundlæggelsen af Søby Værft, som i de efterfølgende årtier skabte befolkningsvækst. Det fortsatte indtil 1970’erne, hvor befolkningstilbagegangen satte ind i byen.

Mens søfolk, søfartsuddannelser, værfter og anden maritim industri stadig spiller en rolle på Ærø, er befolkningstallet for øen som sådan faldende. Til gengæld har en tiltagende mængde turister, lystsejlere og brudepar kastet deres kærlighed på Ærø. Ærøskøbings blik for turismens muligheder har spredt sig til resten af øen. Tilrejsende såvel som ærøboere kan deltage i både jazz- og harmonikafestivaler, høre opera i Marstal eller nyde koncerter på herregården Søbygård eller i øens kirker. Påskelørdag kan man opleve en særlig tradition med æggekogning på stranden, og øens to statsanerkendte museer, Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum, står for formidlingen af kultur- og søfartshistorien. Til historien hører et barsk liv for både sømændene og deres familier. Forfatteren Carsten Jensen, opvokset i Marstal, skrev i 2006 romanen Vi, de druknede, der handler om disse skæbner. Nutidens Ærø er knap så barsk, og sundheden er sat i højsædet med et nyt sundhedshus fra 2013 i Ærøskøbing. Det ligger sammen med kommunens helt egen sygehusenhed under Odense Universitetshospital. Enheden, der er et ret unikt fænomen for en mindre kommune, har ca. 40 personer beskæftiget.

Kommunevåben

Ærø Kommunes våben.

.

Kommunens våben tager udgangspunkt i Ærøs landsegl fra 1442, som viser øen med bevoksning i havet. Bevoksningen er blevet til lindeblade. Den blå og grønne farve kommer fra de tidligere Ærøskøbing og Marstal Kommuners våbener og symboliserer samtidig den grønne ø i det blå hav og landbruget og skibsfarten. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 22. august 2005. Våbenet er tegnet af Christen Tofte, Grafisk Tegnestue i Odense. Blasonering (beskrivelse): I sølv en spids grøn høj besat med to grønne lindetræer over tre blå bølger.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Ærø er islandsk og fra *ca. 1140, hvor formen Eri optræder. I senere belæg findes danske former som Ærræ (*1231 og 1268), Errie (1393) og Errøe (1578). Navnet er sandsynligvis en gammel ia-afledning til en urnordisk ordrod *arz-, som betyder »forvildet, forvirret, vildfarende, vred«, og som måske indgår i et engelsk stednavn med betydningen »bugtet«. Betydningen »bugtet« passer godt med Ærøs meget krogede kystlinje, hvorfor navnets betydning formentlig er »den bugtede«.

Natur og landskab

Ærø Kommune ligger syd for Fyn, hvor øen danner en barriere mellem Østersøen og Det Sydfynske Øhav. Efter istiden udgjorde Ærø og Det Sydfynske Øhav en sammenhængende landmasse, der for ca. 2.000 år siden blev oversvømmet af havet, så kun bakketoppene stak op som øer og halvøer. I det druknede istidslandskab bestod Ærø tidligere af to øer, som først blev forbundet, da det lavvandede Gråsten Nor blev inddæmmet og afvandet i 1856.

I dag dækkes det meste af Gråsten Nor af åbne enge, som bl.a. huser en af landets største bestande af majgøge urt. Engene udgør langt den største del af naturtyperne i Ærøs åbne landskab og optræder også med store arealer i andre af øens inddæmmede områder som Stokkeby Nor og Vitsø, hvoraf sidst nævnte i 2009 blev genskabt som en stor, fladvandet sø med fugleøer og omkringliggende enge. Mens Stokke by Nor næsten udelukkende dækkes af ferske enge, består de mest kystnære dele af Vitsø og Gråsten Nor af strand enge. De saltpåvirkede enge danner også større sammenhængende arealer, bl.a. ved Urehoved samt på Trillerne, der strækker sig mod øst ud fra Ommelshoved. Trillerne er dannet som et kompleks af odder, som flere steder har afsnøret små vandhuller.

Der er næsten ingen hede på Ærø, og de tørre naturtyper udgøres hovedsagelig af overdrev. Større overdrev dækker bl.a. de lune, solbeskinnede skrænter på Voderup Klint, der i trappeformede skredterrasser strækker sig ind i landet. Overdrevene har et rigt insektliv og er især kendt for at huse en bestand af den meget sjældne løbebille stor guldløber. Mens Ærø rummer flere større naturområder i det åbne land, er øen til gengæld meget skovfattig. I midten af 1600-tallet forsvandt skovene stort set fra øen, og de skove, som siden er kommet til, dækker i dag kun knap 3 % af kommunens areal.

Naturen på Ærø kan opleves fra en række forskellige cykel- og vandrestier. De omfatter bl.a. Øhavsstien, der strækker sig fra Søby Havn i nord til Marstal Havn i syd, og Kyststien, der langs sydkysten forbinder Marstal med Vitsø. Bademulighederne er også gode på Ærø, som i 2020 havde Blå Flag-strande ved både Marstal, Ærøskøbing og Søby.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Ærø Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ærø Kommune.

.

De ældst kendte spor efter mennesker på Ærø er efterladt af datidens jægere, der kom hertil ved slutningen af sidste istid for ca. 13.000 år siden. Den resterende del af ældre stenalder kendes kun gennem marinarkæologiske fund fra farvandene omkring øen. Yngre stenalders bosætning er heller ikke særlig synlig, men periodens storstensgrave og gravhøje viser, at øen har været beboet og jorden dyrket på denne tid. Ærøs beliggenhed ud til Østersøen viste sig siden gunstig i jernalderen og vikingetiden, hvor søfart og handel skabte velstand på øen.

I den tidlige middelalder og i højmiddelalderen oplevede området en befolkningsvækst, hvilket førte til opståen af en lang række landsbyer. I senmiddelalderen var der derimod antagelig tale om en befolkningstilbagegang. Øen var i perioder truet af angreb sydfra, hvorfor voldanlægget Søby Volde blev opført i begyndelsen af 1100-tallet. Ærøskøbing blev formodentlig købstad i 1200-tallet. Økonomisk spillede søfart en afgørende rolle for hele området.

I de følgende århundreder efter middelalderen var øen, modsat andre steder i landet, præget af befolkningsvækst. Mulighederne for beskæftigelse ved søfarten trak mange til området. Udskiftningen af landsbyerne skete i 1776, og gårdene forblev inde i landsbyen. Både Ærøskøbing og Marstal tjente godt på handel, hvor skibe fra Ærø nu drog på langfart, bl.a. til Norge. Derimod oplevede begge byer kraftige ødelæggelser under Englands krigene 1807-14.

Søfarten var fortsat vigtig i både Ærøskøbing og Marstal igennem 1800-tallet, men hvor Marstal udvidede sin flåde, stagnerede Ærøskøbing i anden halvdel af århundredet. Landbrug og fiskeri var vigtige erhverv, der blev oprettet andelsmejerier i landsbyerne, og nye dampskibsforbindelser forbedrede mulighederne for eksport af landbrugsvarer. Befolkningstallet toppede omkring år 1900, og selv om væksten fortsatte i Marstal, faldt befolkningstallet på resten af øen. En værftsindustri voksede frem med Søby Værft fra 1931 som det største. Imens faldt antallet af skibe hjemmehørende til øen frem mod 1950. Der var dog fortsat mange sømænd i befolkningen, og de to verdenskrige ramte derfor øen hårdt.

Værftsindustrien var fortsat væsentlig i anden halvdel af 1900-tallet. Landbruget blev relativt sent koncentreret på færre og større enheder, mens det gik tilbage for fiskeriet. Turisme, der allerede var begyndt at spille en rolle i 1930’erne på initiativ fra Ærøskøbing, kom frem mod år 2000 til at brede sig til hele øen.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Ærø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Ærø Kommunes tre største byer er den historiske søfartsby Marstal, kommunesædet og også tidligere søfartsby Ærøskøbing og værftsbyen Søby. De ligger på række, alle med færgeforbindelse, og de rummede i 2020 59 % af øens befolkning. Den fjerdestørste by er Ommel med 5 % af befolkningen. Kun de her nævnte byer har mindst 200 indbyggere. Mere end en tredjedel af befolkningen bor i kommunens landdistrikter; de helt små landsbyer ligger næsten alle ved den langsgående landevej på øens højderyg. Mekaniseringen af de primære erhverv har lukket arbejdspladser på hele øen, og udpendling med færge er dyr og tidskrævende. Tendensen går således mod en befolkning, der både bliver mindre talrig og ældre. Kommunen har fokus på øens miljømæssige kvaliteter, som kan appellere til turister i højsæsonen og til tilflyttere hele året.

Læs videre om

Kultur

Der er flere myter knyttet til de allestedsnærværende hundefigurer i fajance på Ærø, der var nogle af de mest populære sømandssouvenirs i 1800-tallet og derfor blev fast inventar i de fleste sømandshjem. Den mest pikante fortælling er, at hundene skulle have været tegn til sømandskonens hemmelige elsker. Kiggede hundene ud ad vinduet, var det et signal til elskeren om, at der var fri bane. Kiggede de ind som på billedet, var det et signal om, at manden var hjemme.

.

Man ankommer sejlende til Ærø, og Ærøs kulturliv afspejler da også, at der er tale om en søfartskommune med gamle maritime traditioner. Øens placering mellem Fyn og Als har givet den sin helt egen identitet, som stadig ses i visse madtraditioner og i dialekten. Andre særlige Ærøtraditioner, der stadig holdes i hævd, er æggekogning på stranden påskelørdag og udklædning med masker og handsker ved helligtrekonger og fastelavn.

Ligesom på Fyn og de andre omkringliggende øer fylder sang og musik meget på Ærø. Siden 1992 er der blevet afholdt Ærø Jazzfestival, ligesom der er harmonikafestival og opera i en tidligere værftshal i Marstal. I Marstal Kirke afholdes klokkespilskoncerter og andre musikarrangementer, hvor også øens mange kor kan høres. Sommeren igennem er der koncerter på Søbygård.

Søbygård er opført ikke langt fra det ældste og største af Ærøs fem voldsteder. Herregården har siden 2001 været museum under det statsanerkendte Ærø Museum. Øens andet statsanerkendte museum er Marstal Søfartsmuseum, der bl.a. råder over et mindre antal fartøjer. Derudover skal nævnes Flaske-Peters Samling i Ærøskøbing, der indeholder en stor flaske- og modelskibssamling.

Blandt Ærøs syv kirker finder man Ærøskøbing Kirke med fire kirkeskibe og Marstal Kirke med ikke mindre end syv kirkeskibe under loftet. I Marstal Kirke findes også en altertavle fra 1881 malet af den lokale billedkunstner J.E.C. Rasmussen, hvis marinemalerier har sin egen afdeling på Marstal Søfartsmuseum. Rita Lund har i 2012 også bidraget med malerier til Marstal Kirke. Hun er en af de fastboende og udøvende kunstnere og kunsthåndværkere, der sammen med Kunsthøjskolen på Ærø sikrer et aktivt kunstnermiljø. En anden væsentlig kunstner er billedhuggeren Gunnar Hammerich, københavneren, der slog sig ned på øen, og hvis værker kan ses på rådhuset i Ærøskøbing. Han har lagt navn til Hammerichs Hus, der hører under Ærø Museum, og hvor man bl.a. finder rariteter fra billedhuggerens private samlinger.

Flere forfattere har gennem tiden været bosat på Ærø, af nulevende kan nævnes Solvej Balle og Jesper WungSung. Carsten Jensen voksede op i Marstal, og i 2006 fik hans roman Vi, de druknede stor opmærksomhed. Bogen handler om flere generationers sømænd og deres uundgåelige skæbne at stå til søs.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Den næsten lydløse elfærge Ellen sejler på forbindelsen mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als. Skroget blev bygget af værftet Ridson i Stettin, Polen, hvorefter det blev bugseret til Søby Værft, som færdiggjorde færgen. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder, herunder Ærø Kommune, Søby Værft, Danfoss, Søfartsstyrelsen m.fl. Færgens lange rækkevidde har skabt international opmærksomhed.

.

Ærø er en af landets mindste kommuner. Efter årtiers støt tilbagegang i befolkningstallet er det en central politisk prioritet at få flere tilflyttere. Foreløbig er det i 2020 lykkedes at stoppe faldet i det samlede antal indbyggere. Det politiske liv er kendt for at være stærkt præget af diskussioner om færgeforbindelserne til øen. Af de fire faste færgeruter i 2021 er de tre kommunalt ejede. Rejsetider med færgerne på 50-75 min. betyder, at pendlingen er begrænset.

Øen er et yndet rejsemål for især indenlandske turister. Kommunen anslår, at der i 2019 var ca. 250.000 turister på øen; i 2020, under coronakrisen, var der omkring 320.000, heraf var omkring en tredjedel besøgende på lystbåde. Turismen er vigtig for især handels- og serviceerhvervene.

Af de private arbejdspladser er Søby Værft den største. Den offentlige sektor står for 38,4 % af den samlede beskæftigelse mod 31,5 % på landsplan. Samtidig er der på øen en forholdsvis stor landbrugssektor. Ærø har siden 1980’erne med bred lokal medvirken opbygget en energiforsyning baseret på ikke mindst vind og sol.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner