Faktaboks

Åsted Kirke
Sogn
Åsted Sogn
Provsti
Salling Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Skive Kommune
Åsted Kirke

Åsted Kirke fra nord. Kirken er en ganske anseelig sognekirke, der ligger sydligt i Åsted i den nordlige del af halvøen Salling. Bygningen er placeret relativt lavt i omgivelserne.

Åsted Kirke
Af .
Åsted Kirke

Åsted Kirke set fra sydøst. Kirkens vægge er hvidkalkede. Skibet dækkes af et gråt bjælkeloft, mens koret har otteribbet hvælv. Tårnrummet dækkes af krydshvælv. Kapellet dækkes også af hvælv og åbner sig mod skibet ved en bred rundbue.

Åsted Kirke
Af .

Åsted Kirke er en ganske anseelig sognekirke, der ligger sydligt i Åsted i den nordlige del af halvøen Salling. Bygningen er placeret relativt lavt i omgivelserne.

Kirkegården

Kirkegården følger primært ældre skel, men er dog i løbet af 1900-tallet ændret mod syd. Den indhegnes af tosidede stendiger med kalkede piller ved hovedindgangen.

Mod syd ligger Østergård, som er en af landets få bevarede herregårde fra før reformationen (opført omkring 1500), og hvis ejere har sat sine spor i kirken.

Åsted birk (retskreds) hørte i perioden 1560-1687 under Østergård, og birketinget afholdtes ved Åsted kirkegård. Tingets galgebakke var placeret et stykke nord for kirken, nær den gamle landsby, Gammel Åsted.

Kirkebygningen

Åsted Kirke

Åsted Kirke er en stor kirke i den nordlige del af Salling. Bygningen udgøres af et romansk kor og et skib, et tårn i vest, et våbenhus mod nord og en korsarm (tidligere kapel) mod syd.

Åsted Kirke
Af .

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen.

Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder er tårnets udformning typisk for det vestjyske område. Kirken adskiller sig dog fra egnens øvrige kirker ved det store, sengotiske kapel samt ved de helt specielle, efterreformatoriske kalkmalerier i koret.

Bygningen udgøres af et romansk kor og et skib med sengotiske tilbygninger i form af et tårn i vest, et våbenhus mod nord og en korsarm (tidligere kapel) mod syd. De ældste dele er opført af granitkvadre over en sokkel med skråkant.

Den oprindelige norddør er i brug, mens den tilmurede syddør anes i murværket, hvor der er en retvinklet overligger. I korets nordside ses et tilmuret vindue.

Alle tilbygningerne er primært opført i munkesten med genanvendte kvadre. Det relativt lave tårn med høje gavle og øst-vest-vendt sadeltag er typisk vestjysk. I vestfacaden er et stenhuggermærke indfældet, og i nordgavlen er der kors- og rundbueblændinger, dvs. runde og korsformede murnicher. Adgang til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker udefra gennem en højtsiddende dør. Våbenhuset har kamtakgavle, hvorpå der er rundbuede blændinger.

Den ganske store, sengotiske korsarm blev opført som gravkapel for Krabbeslægten, som indtil 1660 ejede Østergård. I bygningens vestlige murværk ses to rundbuede, romanske vinduesoverliggere, den ene med et kors.

Indvendigt er væggene hvidkalkede og skibet dækkes af et gråt bjælkeloft, mens der over koret i sengotisk tid blev indbygget otteribbet hvælv. Tårnrummet dækkes af krydshvælv og forbindes med skibet via en spids tårnbue. Kapellet dækkes også af hvælv og åbner sig mod skibet ved en bred rundbue.

Det fornemme kirkerum med den fine beholdning af historisk inventar og de meget bevaringsværdige kalkmalerier indrammes ganske nydeligt af et sammenhængende 1800-tals stoleværk, dvs. kirkebænkene, med klassicistiske gavle og en passende (nyere) farvesætning i grønne og rødbrune nuancer.

Skibet, koret og tårnet har blytag, mens de øvrige bygninger har tegltag. I kirken er der et flot og velbevaret historisk tagværk med spær og hanebånd. I trækonstruktionen findes både nyere og ældre dele af ege- og fyrretræ.

Istandsættelser

Kirken undergik i 2000-2002 en gennemgribende, indvendig istandsættelse. Dette omfattede istandsættelse af det historiske inventar, ny farvesætning og restaurering af nyfundne kalkmalerier i sidekapellet.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Åsted Kirke

Kalkmalerierne i Åsted Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente, skabelsen og syndefaldet og Jesu barndomshistorie. Til venstre ses korsfæstelsen. I midten opstandelsen og kobberslangen i ørkenen.

Kalkmalerier i Åsted Kirke
Af .
Kalkmalerier i Åsted Kirke

I korhvælvet er der bevaret efterreformatoriske kalkmalerier, dvs. de er udført efter 1536, og i korsarmens østlige hvælvkappe findes sengotisk kalkmalerier. Malerierne er dateret til 1510-1600 og er malet af et ukendt værksted. Våbenfrise mod nord med fire våbenskjolde.

Kalkmalerier i Åsted Kirke
Af .
Kalkmalerier i Åsted Kirke

Kalkmalerierne i Åsted Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente. Der findes flere gengivelser af Jomfru Maria med et, fem eller syv sværd i hjertet, som symboliserer hendes sorger. Det er enestående, at sværdene her ledsages af et billede af den episode i Kristi liv, som forvoldte hendes smerte.

Kalkmalerier i Åsted Kirke
Af .

I korhvælvet er der bevaret efterreformatoriske kalkmalerier, dvs. de er udført efter 1536, og i korsarmens østlige hvælvkappe findes sengotisk kalkmalerier. Malerierne er dateret til 1510-1600 og er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Åsted Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente, skabelsen og syndefaldet og Jesu barndomshistorie.

Malerierne viser apostlen Johannes, Kristus, evangelisten Markus, Abraham (patriark), Adam og Eva, Isak (patriark), Philipp Melanchthon (Luthersk reformator), apostlen Paulus, Lilith (Adams første hustru), ærkeenglen Gabriel, Gud, evangelisten Lukas, Maria (Jesu moder), evangelisten Matthæus, Martin Luther (reformator), apostlen Peter, Josef (Marias trolovede/mand), Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), indskrifter, våbenskjolde, dyr og bomærker.

Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, rankeslyngornamenter, geometriske borter og planteornamentikborter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk), cirkelslag og bueslag, ranke og blad og stjerne.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Begge udsmykninger er usædvanlige. Korhvælvet ved sin malemåde og sammensætning af motiverne, kapellets ved sin sjældenhed. I Danmark er der flere gengivelser af Jomfru Maria med et, fem eller syv sværd i hjertet, som symboliserer hendes sorger. At sværdene, som alle er forskellige, ledsages af et billede af den episode i Kristi liv, som forvoldte hendes smerte, er enestående.

Inventar og gravminder

Åsted kirke er i høj grad præget af det tætte forhold til Krabbeslægten, ejerne af Østergård, hvilket særligt ses af den rige beholdning af 1500-talsinventar.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont med en glat kumme.

Den sengotiske altertavle er en tredelt (triptych) Mariatavle af høj kvalitet, som tilskrives Claus Bergs værksted, med undtagelse af midtskabets indhold. I fløjene ses relieffer med motiver fra Jomfru Marias liv og død: Marias Bebudelse, Jesu Fødsel, Kongernes Tilbedelse og Marias Hensoven. Midtskabets indhold er sekundært og består i dag af et krucifiks fra 1948. Tidligere har et maleri (Nadveren) af A.F. Jæger fra 1821 været indsat i midten. På predellaen, dvs. fodstykket, er der våben for Iver Krabbe (ca. 1510-1561) og hustru Magdalene Banner (1520-1597).

Den rigt udsmykkede prædikestol fra 1589 er et fornemt renæssancearbejde af karnaptypen, dvs. med et fremspringende parti, med samme våben som på altertavlen (Krabbe og Banner). På kurven er der toscanske hjørnesøjler og felter med bibelske relieffer.

Alterbordspanelet er udført i 1590 og har initialer for Anne Krabbe (1552-1618). Samme har skænket klokken, støbt i 1591 af Borchardt Gelgeter (Borchard Hansen Quelkmeyer (1565-1613))

En ældre præste- eller skriftestol med skriftbånd og arkadefelter står i dag i korsarmen. Dele af stolen er antagelig nyere.

Krabbeslægtens islæt spores også ved de i kirken bevarede gravminder. Her må bl.a. nævnes to store figursten, dvs. gravsten med helfigurer, fra 1500-tallet i våbenhuset. Den ene er sat over Lucas Krabbe (død 1543) og Inger Eriksdatter Skram, den anden fra 1558 er sat over Iver Krabbe (ca. 1510-1561) og Magdalene Banner (1520-1597).

I skibet hænger et epitafium, dvs. en mindetavle i træ, over Axel Viffert, død som spæd i 1580, opsat 1587 af moderen Anne Krabbe.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne Links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig