Ålevad, voldsted ved Maribosøerne øst for Ulriksdal Skov. Fra slutningen af 1200-t. lå her Odensebiskoppens borg; den blev ødelagt af lybækkerne og svenskerne i 1510 og 1511.

Den rektangulære borgbanke, der måler 46 X 41 m og i dag rejser sig 7-9 m over terræn, har været omgivet af en voldgrav mod øst. De andre sider var beskyttet af de omkringliggende søer. På selve borgbanken har man fundet rester efter en trefløjet bygning, opført i teglsten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig