Faktaboks

Åge Vogel-Jørgensen
Født
20. juni 1888, Frederiksberg
Død
2. oktober 1964, Hellerup

Åge Vogel-Jørgensen var en dansk modernistisk maler. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1918. Han var elev af Harald Giersing 1919-1921, men det var vennen Immanuel Ibsen som fik afgørende betydning for hans kunstneriske udvikling. Åge Vogel-Jørgensen malede bl.a. landskabsbilleder i en koloristisk betonet, lyrisk udtryksform. Efterhånden udviklede de sig til nonfigurative kompositioner. Han var medlem af Høstudstillingen 1943-1948. Han forlod den i 1949, da de danske Cobra kunstnere blev dominerende i sammenslutningen. I 1952 var han medstifter af Martsudstillingen, hvor han var medlem resten af sit liv, og hvor han befandt sig blandt ligesindede kunstnere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig