Åbo Akademi, sv. og fi. Åbo akademi, lat. Academia Aboensis, svensksproget universitet i Turku (sv. Åbo), grdl. 1918; det fik status som universitet i 1920. Tidligere finansieredes det udelukkende for private midler, fra 1981 af staten. Åbo Akademi har ca. 7000 studerende og 1300 ansatte (2009) fordelt på syv fakulteter: de humanistiske, matematisk-naturvidenskabelige, økonomisk-statsvidenskabelige, tekniske, teologiske, pædagogiske samt samfunds- og plejevidenskabelige fakulteter. Åbo Akademi har haft permanent virksomhed i Vasa siden 1974 og siden 2003 under navnet Åbo Akademi i Vaasa. Årsbudgettet er på 104 mio. euro. (2009).

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig