Älvsborgs län, tidl. svensk len, som især omfattede egnene vest og SV for Vänern; i 1998 indgik det sammen med Göteborgs och Bohus län og Jönköping län i det nye storlen Västra Götalands län. Området er et af Sveriges mest industrialiserede med byer som Trollhättan, Vänersborg, Alingsås og Borås. Over halvdelen af arealet er dækket af skov, mens der ned mod Vänern ligger frugtbare sletter med avl af bl.a. foderafgrøder og tilhørende mejeribrug og kødproduktion.