Minerydning. Dansk minepiskerkøretøj, der kører baglæns under rydningen. Det kan rydde en 3,5 m bred og ca. 600 m lang passage pr. time i en dybde af ca. 0,3 m. Danmark har i 1998 doneret to eksemplarer af dette køretøj til rydning af miner i Angola.

.

Minerydning, fjernelse eller uskadeliggørelse af udlagte miner til lands og til søs.

Minerydning til lands

indledes med en minesøgning, som skal undersøge, om et område er mineret, evt. fremskaffe oplysning om mineringens art og udstrækning samt fastlægge den enkelte mines type og placering. Minesøgning kan udføres med minesonde (tynd, spids stålstang), bajonet e.l. og med minesøger, der dog kun registrerer metalliske miner. Der kan også anvendes specialtrænede minehunde, der får færten af minens sprængladning.

Selve minerydningen vil som regel i første omgang dreje sig om etablering af en sti gennem minefeltet — senere om evt. rydning af hele feltet. Arbejdet kan udføres manuelt, hvis den konstaterede mine er af kendt konstruktion samt kan sikres eller desarmeres og ikke er forankret. I modsat fald må den bortsprænges på stedet eller trækkes op af hullet med et minedræg (en tregrenet krog med line). En passage kan også etableres vha. en rørladning (et metalrør fyldt med sprængstof) eller med en minerydningsslange (en lærredsslange fyldt med sprængstof), der udskydes med en raket. En hurtigere og mindre risikofyldt metode er anvendelse af mekanisk minerydningsmateriel, fx specielle tromler eller plovskær, der er monteret foran bælterne på et pansret køretøj, eller en minepisker, et køretøj med en roterende aksel med påhængte jernkæder, som ved akslens rotation slår mod jorden og derved udløser eller knuser evt. miner. Se også landminer.

Minerydning til søs

Rydning af miner til søs gøres for at nedbringe den risiko, søminer udgør for skibsfarten. Rydningen udføres fortrinsvist som minejagt eller som minestrygning; se også søminer og minelægger.

Minejagt udføres ved systematisk afsøgning af havbunden og/eller vandvolumen, primært med sonar, for at lokalisere eventuelle miner. Disse observerede emner bliver efterfølgende identificeret enten ved hjælp af videoudstyr påmonteret undervandsdroner eller af minedykkere. Den identificerede mine bliver derefter bortsprængt af en sprængladning placeret af undervandsdronen eller minedykkeren i umiddelbar nærhed af minen. Nye teknikker har gjort det muligt at afsøge havbunden ved hjælp af ubemandede droner (fartøjer), der enten fjernstyres fra et sted uden for fareområdet eller navigerer autonomt, således at risikoen for personskade minimeres. I havne og i områder, der ikke kan afsøges af skibe, eksempelvis på lave vanddybder tæt på kysten, anvendes dykkere iklædt umagnetisk og støjsvagt udstyr.

Der findes også andre minejagtsmetoder, eksempelvis med anvendelse af trænede delfiner eller særligt udstyrede helikoptere.

Minestrygning sker ved slæbning af udstyr gennem vandet, og minestrygere optræder ofte flere i tæt formation for at skabe bredde i den strøgne rute. Det slæbte udstyr omfatter fx knive til overklipning af forankrede miners ankerwire, elektromagneter eller strømførende kabler og/eller støjgeneratorer til simulering af et passerende skibs magnetfelt og/eller støjsignatur. Ved klipning af forankrede miners ankerwire stiger minerne op til overfladen, hvor de kan destrueres. Magnetiske og akustiske miner detonerer, hvis den magnetiske og/eller akustiske effekt udløser deres sensor- og tændsystemer. Minestrygning udføres flere gange i samme rute for at opnå ønsket sikkerhedsniveau for senere besejling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig