ZIL, sovjetisk bilfabrik, grundlagt 1924 som lastbilfabrik under navnet AMO. Den ændrede først i 1930'erne navn til ZIS (Zavod Imeni Stalina, russ. 'Stalins fabrik') og begyndte i 1936 ud over lastbiler at producere store, amerikansk inspirerede personbiler til officiel brug for den sovjetiske elite. I 1956 blev Stalins navn erstattet med bilkonstruktøren og fabriksdirektøren Ivan Likhatjovs (1896-1956). Efter Sovjetunionens sammenbrud har fabrikken søgt at udvikle nye modeller, bl.a. i samarbejde med udlandet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.