Tammany Hall, (efter høvding Tammanend fra indianerstammen delaware), amerikansk politisk organisation, dannet 1789 i byen New York i opposition til føderalister fra byens overklasse. Fra 1820'erne til 1960'erne var organisationen, hvis styrke lå i evnen til at mobilisere immigrantstemmer på valgdagen, i tæt kontakt eller identisk med Det Demokratiske Partis ledelse i byen. Den blev ofte identificeret med et korrupt boss-styre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.