Atom Egoyan, f. 1960, armensk-canadisk filminstruktør. Egoyan blander ofte film og video i sine stærkt stiliserede og selvrefleksive værker. Siden gennembruddet med Family Viewing (1987) har han beskæftiget sig med temaer som identitet, tab og smerte i et hypermoderne billedsamfund, bl.a. i Speaking Parts (1989), The Adjuster (1991, Trøsteren) og Exotica (1994). I sine senere film, The Sweet Hereafter (1997), Felicia's Journey (1999) og Ararat (2002), har Egoyan i nogen grad forladt sit eksperimenterende billedsprog til fordel for skuespil og indlevelse, men temaerne er stadig tab, smerte og identitet, og de præsenteres fortsat i svimlende fortællestrukturer.
Atom Egoyan
Faktaboks
Atom Egoyan
- Født
- 1960
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.