Arrow-krigen, Kinas krig med Storbritannien og Frankrig 1856-60. Krigen, som også kaldes den 2. Opiumkrig, indledtes da kinesiske embedsmænd bordede det britiske skib Arrow. Det gav Storbritannien et påskud til at indlede krigshandlinger mod Kina. Frankrig fulgte snart efter; her var påskuddet mordet på en fransk missionær. I 1858 blev Tianjintraktaten indgået, men Kina overholdt den ikke, hvorpå Storbritannien og Frankrig genoptog krigshandlingerne. Krigens højdepunkt var allierede troppers besættelse af Beijing og nedbrænding af det kejserlige Sommerpalads i 1860.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.