Faktaboks

Aleksandr Friedmann

Aleksandr Aleksandrovich Friedmann

Født
16. juni 1888, Sankt Petersborg, Rusland
Død
16. september 1925, Sankt Petersborg, Rusland
Aleksandr Friedmann
Aleksandr Friedmann. Foto uden år.

Aleksandr Friedmann var en russisk matematiker og fysiker. Fra 1913 arbejdede han på det aerologiske observatorium i Pavlovsk og blev hurtigt specialist i meteorologi og relaterede emner. Han regnes som en af grundlæggerne af den dynamiske meteorologi.

1918-1920 var han professor i mekanik ved universitetet i Perm, og fra 1920 var han ansat på observatoriet i Petrograd, hvor han kort før sin tidlige død blev observatoriets leder.

Aleksandr Friedmann er især kendt for sine værdifulde bidrag til kosmologien baseret på Einsteins generelle relativitetsteori fra 1917, hvor han beskæftigede sig med et af de sværeste kosmologiske problemer: rummets krumning og dets udvidelse.

Ud fra antagelser om homogenitet i fordelingen af stof i rummet opstillede han Friedmann-ligningerne, der giver en matematisk beskrivelse af Universets dynamiske udvikling.

Aleksandr Friedmann udgav i 1922 en bog med sine kosmologiske idéer om det ekspanderende Univers.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig